Covid-19 og klimaet


D. 11. marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned efter WHO’s udmelding om at ny Corona var blevet til en pandemi. Jeg lå syg (det var Covid-19, jeg havde fået), og efterhånden som jeg kom mig begyndte jeg at filosofere over konsekvenserne af pandemien. Og hvad ville det betyde for klimaet? Så tikkede en besked ind…

Mit svar var ikke specielt opmuntrende…

Nedgangen i CO2 udledning blev samlet set omkring 5-6 procent. Vi har nemlig stadig en stor produktion af varer til forbrug og de transporteres over store afstande. Selvom folk i den rige del af verden flyver lidt mindre, sætter vi altså stadig et stort aftryk gennem vores forbrug.

Ingeniøren skrev d.3. dec. 2020 at Corona-pandemien har skåret 7% af produktionen af fossile brændstoffer i 2020, men denne er set over en årrække i stadig vækst, grundigt subsidueret af de største olieproducerende lande. 

Nej, det bliver ikke pandemien, der redder klimaet. Hverken ved den Store Nedlukning eller milliarder af døde (gudskelov!). Men der sker alligevel noget afgørende for tiden. Bevidstheden om globale problemer er øget. Flere interesserer sig for og lytter til videnskaben. Naturen er blevet populær og flere sætter pris på det nære og det at leve mere enkelt.

Den globale bevidsthed øges

Tænk engang, hvad de sidste 10-20 år har budt på i den globale skala: Terror,finanskrise, flytningekrise, klimakrise, biodiversitetskrise og nu en corona-krise forårsaget af en lille usynlig virus. Covid-19 træder ind i en uhyggelig dødedans med kriserne indenfor biodiversitet og klima.

I et andet opslag vil jeg komme ind på de nogle naturlige sammenhænge mellem biodiversitet og klima. Her vil jeg i stedet fokusere på hvad der sker i os som mennesker – i mig og dig.  Jeg ser to modsatrettede fænomener i debatten, folkedybet eller den kollektive bevidsthed, hvis man er lidt til det metafysiske.

På den ene side – kaster lige overbefolkningsproblemet oveni –  så er vi hver især kun een ud af 7830000 (worldometers.info) mennesker. Vores egne handlinger påvirker meget lidt globalt.

På den anden side har vi netop en global dagsorden i de førnævnte kriser, og der er en øget bevidsthed om een planet, Planet A og ingen plan(et) B. Denne overview effekt  og oplevelse af, at vi alle er i samme båd og skal løse de globale problemer i fællesskab(er), er ved at skabe et så stort skift i bevidsthed, at effekten kan ses globalt. Samtidigt kan vi nå hinanden via internettet og har i forhold til tidligere muligheder for at skabe forandringer sammen. Det arabiske forår, Occupy-bevægelsen, Black Lives Matter og klimademonstrationerne op til Paris-aftalen i 2015 er eksempler på at vi kan genkende vreden, frustrationen, men også håbet i ethvert andet menneske. Det er … fandme stort.

Lyt til videnskaben

Den danske regering har i sine initiativer og retningslinjer haft sundhedsmyndigheder, især Sundhedsstyrelsen og Statens Serum institut med. Der er i den grad blevet lyttet til sagkundskaben. 

Hvis det er klogt at lytte til naturvidenskaben, når den anbefaler at holde afstand, spritte af og begrænse fysisk, social aktivitet, så kunne det måske være en idé også at lytte til klimavidenskaben og læse de rapporter, som jænvligt udsendes fra FNs videnskabelige klimapanel, IPCC (Jeg skal indrømme at jeg foretrækker foredrag ,for tiden webinars, hvor kloge folk udlægger teksten for mig).

Det med at nedsætte ekspertråd, fx klimarådet, er ikke noget nyt, og skiftende regeringer har haft for vane ikke at lytte særlig meget til de konklusioner, rådene kommer med (fx. trængselskommissionen). Jeg tror fuldt og fast på, at det i ind- og udland bliver sværere at ignorere videnskaben. Der er stadig store udfordringer med stærke lobbyorganisationer og deciderede løgnehistorier fra fx fossilindustrium. Og det skyldes nok, at det er svært at sætte et CVR nummer bag tremmer, selv om der begås “ecocide”.

Men jura og videnskab fungerer rigtig godt sammen, og vi vil se store retssager om teknisk og juridisk ansvar for klimakrisen i de kommende år, ligesom det skete med tobaksindustrien. Eet er selve forbrydelsen i at at begå skade på mennesker, noget andet at gøre det bevidst, og noget helt tredje at forsøge at dække over det. I de værste skandaler har de tre elementer, alle været til stede, og det er de sågar også i klimakrisen, tag fx Exxon Mobil.

Respekt for naturen

Corona-virus er ligesom os selv, krager, kakkerlakker, rællike og roser – avlede eller ej – en del af naturen. Corona har på en måde, der ikke er set siden den spanske syge, udstillet vores natur(-lighed) og vores sårbarhed. Nogle dør af Covid-19, mange bliver syge og så sker der igen noget andet. Vi får som tiden går en øget respekt for og følelse af forbundethed med naturen. Respekten for alle de andre skabninger på planeten –  også bakterier og virus – er blevet større. 

Nedlukningen medførte fx et større behov for at bruge naturen. For at mindske smitten blev mange af os nødt til at blive hjemme fra arbejde.  Selve skiftet fra kontorbygning og kantine til hjemmet og havestuen gjorde sit. Medlemstallet i Dansk Ornitologisk Forening er steget med omkring 1000 (5%), og jeg selv, som allerede tog ud og kiggede fugle i frokostpausen, begyndte at se lidt anderledes på naturen; Stoppe op på gåturen, betragte planter og insekter på nært hold. 

Vores velfærds- og industrisamfund har medført en større og større adskillelse fra naturen, og det gælder også naturen i os selv. Vi passede jo bare vores job, familie og eget liv i Lidenlund og lod eksperter, organisationer, myndigheder og politikere tage sig af alt det andet svære. Vi var begyndt at gå rigtig meget i fitness center … ud over at det lukkede, så tror jeg, vi fik øje på naturen igen, og noget, som vi savnede i hamsterhjulet.

Så nu dyrker vi haven og også naturen og dens manfoldighed. Vi er hver især meget små og sårbare i forhold til naturens kræfter. Men den natur er da fantastisk, og vi er heldige at være en del af den!

Dyrk mangfoldigheden

Industrialiseringen og de medfølgende accellererede klimaforandringer truer mangfoldigheden. Da vi stoppede op og begyndte at forstå Covid-19 situationen bedre, indså vi i højere grad end før, at tabet af biodiversitet vil være uafvendeligt og endda vil true vores egen eksistens som art. Over halvdelen af alle landlevende dyr er truet af udryddelse, og det vil vi ikke tillade, hvis vi skal kunne se på os selv som en del af naturens økosystemer fremfor af et industrielt foretagende. 

Udover mangfoldigheden i arter, biodiversiteten, så er mangfoldighed i det hele taget kommet i højsædet, og måske i takt med at vi ikke  samme grad kan vise vores individuelle tøjstil frem på kontoret eller gå til fest i en ny og spændende kjole, så dyrker vi den på en anden måde. Vi er meget mere på internettet, og når det ikke er arbejde, der fylder, så er det, de sociale medier, Youtube og corona-koncerter. Jeg opdagede russisk folklore. SoMe har medvirket til at ligestilling, LBGT+ og Black Lives Matter i den grad har fået fat, og jeg kan godt nok ikke lige tegne en lige streg over til Covid-19, blot konstatere, at vi generelt er blevet mere “woke”, åbne, alsidige og mangfoldige, og det er godt. 

Under min træning i Climate Reality Projektetl, som for første gang afholdt kurset online som webinars og zoom-møder, blev jeg klar over mangfoldigheden i klimakampen. Den mangfoldighed gør livet værd at leve og kampene ekstra meget værd at tage! LøsningEN på klimakrisen er ikke en milliard vindmøller eller en milliard træer, men et mangfoldigt kludetæppe , så med mangfoldighed er vi rustet. Dovid-19 har været med til at klæde os på.

Dyrk det nære

Ved Langelinie, 17. april 2020

Mange gode ting, inklusive løsningerne på klimakrisen, ligger lige ude foran vores hoveddør. I lokalsamfundet. Den kreativitet og kompetencer, der er hos naboen, vi måske aldrig har snakket med, vil komme til gavn efterhånden som vi genåbner. 

Nu var den der globalisering jo heller ikke udelukkende en god idé. Vi kunne godt nok få mange varer billigere, men hvorfor skulle fødevarer transporteres den halve klode rundt? I den tid, jeg har fået til at filosofere, har jeg fundet frem til, at der er så meget at gøre og engagere sig i lokalt. Jeg tror, at det jeg ikke kan få hos købmanden, der måske åbner i 2025 rundt om hjørnet i den gamle tankstation, har jeg ikke brug for (OK, jeg indrømmer, at jeg nok kommer til at købe det meste på nettet).  

Cirkulær økonomi bliver en stor ting! Heri får lokalsamfundet en større betydning. Genbrugsstationen bliver til en værdicentral og biblioteker og bycentre får en revival (Jeg vil  skrive mere om cirkulær økonomi, når jeg forstår den bedre).

Leva Lagom og stoicisme.

Svend Brinkmann skriver i bogen “Gå Glip” fra 2017 om at begrænse sig, leve mere enkelt og være mere stoisk i sin tilgang til livet. Jeg er i øjeblikket i gang med at læse en bog om stoicisme – Det handler ikke om dig, af Niels Overgaard.

Med inspiration i de bøger, havde jeg skrevet et afsnit mere her, men det forsvandt i wordpress. Det tager jeg med stoisk ro (ha!) og vender tilbage til emnet i et senere opslag. Nu er der kun tilbage at sige:

.. og pas fortsat på hinanden.

, ,

2 svar til “Covid-19 og klimaet”

  1. Rigtig spændende indlæg! Jeg kan relatere til flere af dine refleksioner, især det med at tænke lokalt. Jeg har selv rejst meget mere inden for landets grænser, end jeg har i mange år. Jeg har købt flere second hand møbler, handler via marketplace og etsy, og på den måde hjulpet de små. Mange danskere, inklusive mig selv, købte billet til fri offentlig transport i en uge henover sommeren. Tiltag som dette er klart med til at gøre en forskel i landets udledning, fremfor kør selv ferier og eksotiske udenlandsrejser. Men det er klart, det ikke rykker på globalt niveau. Der skal vi lægge pres på de store syndere!

    • Tak Rie, jeg er glad for at du kan genkende noget her. Du har helt ret i, at der skal mere end de individuelle initiativer til at rykke på globalt niveau. Speak truth to power og at vi står sammen med en række af de øvrige protestbevægelser, som er i gang lige nu, kan måske forskyde magten over til nogle ledere, som er mere fremsynede og humanistiske i deres stil. Spændende, hvad der vil ske i USA, som fra midten af januar kommer med i Pars-aftalen igen.