Pas på klimaet og spar penge på mad!

Tips til hverdagen i forlængelse af foredraget i beboerlokalet Islandshøjparken 54, Nivå torsdag d. 22.10.2020, se FaceBook begivenhed

Her er punkterne fra mine dias om Klima og Penge – madvarer og madvaner. Ikke alle punkterne er relevante for alle. Det kommer fx an på husstandens størrelse, beboernes alder, erfaringer og evner. Jeg har tilføjet nogle kommentarer, og der er links til mere information og inspiration nederst. Kommentarer er også velkomne! Jeg er jo ikke noget orakel, så jeg lover at godkende alle kommentarer, der er relevante for emnet og kan udvide vores fælles vidensbank!

  • Undgå madspild
    • Planlæg indkøb og køb ind på nettet
      Det kan i hvert fald svare sig, hvis man er en familie, der køber stort ind eller man er tilbøjelig til impulskøb fra hylderne ved køen. Eller man har besvær med børn, der giver efter for deres impuls og vil have dig til at købe de lækre ting.
    • Lav mad til flere dage.
      Det giver færre rester og sparer tid i køkkenet
    • Lav mad med rester
      Husk resterne fra i går og i forgårs. Det træner også sansen for madlavning og smagssammensætning.
    • Mængderabat?
      “Køb to og spar 2kr og 50 øre” skilte har det med at flytte madspildet fra butikken og hjem til dig.
    • Red maden
      Tjek supermarkedets dedikerede bokse og hylder med datovarer eller benyt app’en Too good to Go. Det afhænger af, hvilken ordning supermarkedet er med i.
    • Holdbarhedsdato? Kend forskellen på en “Bedst før” dato og “Sidste holdbarhedsdato”. Når varen ligger i køleskabet og er åbnet, så gør “mormor” og lugt til varen.
    • Undgå overspisning
      Lav buffet på køkkenbordet. Hvis ikke al maden kommer på spisebordet skal der mere til at tage anden gang
    • Nedfrys skiver af brød fra de alt for store pakker. Hav en lodret brødrister til at tø brød op og riste det i.

Madspild i den vestlige verden sker typisk ved at vi køber for meget og forkert ind, og det at varerne i indkøbskurven har været længe undervejs siden de var “rå”. Nogle madvarer holder bedre end andre. Fx holder røgede ting og spegepølse sig meget bedre end leverpostej og pateer. Langtidsholdbare ting undgår mange af os jo også gerne…

  • Grøntsager og frugt i sæson sparer klimaet for brændstof til transport fra fjerne lande.
  • Basisvarer med lang holdbarhed, som nødder, gryn, ris, pasta og konserves giver flere variationsmuligheder og sparer penge på “sidste øjebliks” indkøb
  • Se stort på opskrifter!
    Det er en normal begynderfejl at bruge lang tid på at købe alt det, som står på listen. Måske hedder det noget mærkeligt, og man ved ikke lige, hvad det ellers kan bruges til. Der er stor risiko for, at den ingrediens ender bagest på en hylde og til sidst ryger i skraldespanden.
  • Smag
  • Udseende

Du kender det måske fra restauranten: portionen er lille, men det ser lækkert ud og smager fantastisk. Farver, anretning og naturligvis smagsbalancen tager kegler. Der er ikke brug for mere, end der var på tallerknen. Det lyder som en enkel måde at spare på, men kræver jo en del øvelse at mestre. Rigelig krydring af maden og bare det at bruge nok salt under tilberedningen er et sted at starte. Salt fremhæver smagen af kød og grøntsager som fx squash og aubergine.

Gendyrkning af salat fra roden plus en lille rest af hovedet
  • Spis mindre kød!
    Vælg hovedingrediens i aftensmaden efter følgende prioritering:
    1. Vegansk
      Portobellosvampe, hokkaido, plantefars, nødder, aubergine, falafler, bønner giver smag og mætter. Spidskål og løg kan bruges til rigtig meget. Spinat er nemt.
    2. Fisk og vildt
    3. Kylling og andet fjerkræ
    4. Svinekød
    5. Okse- og lammekød

Du vil med små skridt, hvor du vænner dig til at lave flere og flere retter med nr. 1-3 efterhånden nå frem til at det mest klimabelastende kød under punkt 4 og 5 stille og roligt glider ud af dagligdagens menuer. Find opskrifter på nettet eller i en kogebog.

Kantareller. Plukket i Halland, Sverige
  • Dyrk selv
    • Krydderurter på altanen og i køkkenet. Kræver urter i en kvalitet, der egner sig til at gro videre efter klipning.
    • Gendyrk grøntsager i vindueskarmen. Peberfrugt og tomater kan dyrkes fra frø. Nogle ting, som fx karse kan plantes ud.
  • Saml mad i naturen. Udover brombær, æbler og anden frugt, xx svampe som kantareller og rørhatte i skoven, vild gulerod og pastinak (vokser på Islandshøj).

Links:
Appen Too Good To Go samt flere tips og links
Appen CO2food. Kan scanne bon’en og beregne klimapåvirkningen.
Opskrifter hos Coop.
Persilles Hjemmedyrk / Persille Ingerslev
Årstiderne, Måltidskasser med nærende og økologisk, grøn mad

2 kommentarer

  1. Rie Forfatteren skrev:

    Rigtig god artikel Theo 🙂 tak for tips!

    18. nov. 2020
    Svar
    • Theo Askov Forfatteren skrev:

      Tak – og selv tak, Rie!

      3. dec. 2020
      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *